Om os

Om os

For tre år siden grundlagde vi Helgenæs Ishus med en stor passion for at servere is i absolut topkvalitet. Vi etablerede samtidig et stærkt samarbejde med Okkels, som har været en vigtig del af vores rejse.

Lige fra begyndelsen har det været vores ambition selv at fremstille den is, vi tilbyder vores gæster. Gennem årene har vi opbygget værdifuld erfaring og haft dygtige mentorer ved vores side, som har hjulpet os med at forfine håndværket og opnå den helt rette kvalitet.

Vi har arbejdet målrettet, udforsket forskellige metoder og testet os frem, indtil vi fandt den perfekte opskrift inspireret af italienske traditioner.

Resultatet er en cremet og smagfuld gelato med en blød konsistens og en fyldig smagsoplevelse.

Vores gelato fremstilles på økologisk sødmælk fra Thise, hvilket giver en ekstra rund og cremet karakter.

I dag produceres isen her i vores eget lille ismejeri, Mols Is. Her har vi også åbnet et ekstra ishus, hvor du kan nyde isen helt frisklavet direkte fra produktionen. Samtidig leverer vi naturligvis frisk is til Helgenæs Ishus.

Når du besøger Mols is, får du derfor en autentisk smagsoplevelse – lokalt produceret med omtanke og kærlighed til håndværket.

Vi er bæredygtige og Kaffen er fra ØNSK

ØNSK arbejder med en klar ambition om at skabe et positivt aftryk – både hos kaffebonden, hos kunden og for planeten.

Hos Helgenæs Ishus deler vi de samme værdier. Ishuset er opført med fokus på et så lavt CO₂-aftryk som muligt, og størstedelen af inventaret er second hand. Vi ønsker at tænke grønt, gøre tingene anderledes og bruge ressourcer med omtanke i hele vores drift.

Derfor serverer vi ikke is i bægre, men udelukkende i vaffelcones og vaffelskåle, så vi kan minimere unødvendigt affald.

Som et ekstra grønt initiativ tilbyder vi altid 10 kr. i rabat på kaffe, te og kakao, når du medbringer din egen kop.